Praktik i 9. klasse

I 9. klasse får eleverne mulighed for at prøve kræfter med arbejdslivet i én uges praktik i uge 37.
Formålet er at give dem et glimt af livet efter Forældreskolen – og hjælpe dem til at opdage, hvad der motiverer dem, og hvilke veje de kunne have lyst til at gå.

Allerede i slutningen af 8. klasse begynder forberedelserne, hvor eleverne – ofte med lidt hjælp fra forældre eller deres netværk – finder en virksomhed, de gerne vil i praktik hos.

Forældreskolen står for at administrere praktikken og sender i foråret et praktikskema hjem til jer.
Skemaet udfyldes af elev, forældre og praktiksted og afleveres til klasselæreren senest ved udgangen af august

Hvis praktikken ønskes hos:

  • Aarhus Universitetshospital
  • Forsvaret
  • Aarhus Universitet (Science and Technology)
  • Aarhus Universitet – forsker i astronomi
  • TV2 Østjylland
  • Casablanca Models
  • Skuespiller

… skal der stadig bruges de særlige skemaer fra UU Aarhus’ hjemmeside.

En skole med både historie og fremtid 

Forældreskolens historie begynder i 1867, hvor en ung og visionær sydslesviger stifter en lille privatskole i Mejlgade i Aarhus. Ambitionen var klar: at forberede børn til Katedralskolen. Fra den spæde begyndelse var det altså faglighed og engagement, der bar skolen frem. 

Skolen voksede hurtigt. Fra de første 17 elever i 1867 til 123 elever blot ti år senere – og endnu flere i årene efter. I 1926 fik skolen navnet Forældeskolen Aarhus, og tre år senere blev dørene åbnet for piger. Det blev begyndelsen på en ny tid, hvor skolen fik en stærk plads byens skoleliv. 

I 1935 flyttede Forældreskolen til Marselis Boulevard, hvor vi stadig har vores hjem i dag tæt på by, skov og strand. 

Gennem årene er bygningerne blevet moderniseret, og i 1962 blev skolen en selvejende institution, båret af forældrenes engagement. Det tætte samarbejde mellem skole og hjem har siden været en fast del af vores identitet. 

En af skolens markante personligheder, overlærer Flemming Nielsen, samlede i 1970’erne Forældreskolens historie i en bog. Hans arbejde minder os om, at vi står på et stærkt fundament af værdier og traditioner – et fundament, der gennem mere end 150 år er blevet båret videre og udviklet.  

Det giver os styrke og retning. Vi har respekt for det vi kommer fra, men altid med blikket rettet fremad. 

Vores traditioner binder os sammen 

På Forældreskolen har vi stolte og stærke traditioner, der i løbet af skoleåret minder os om, at vi hører sammen på tværs af generationer, klasser og årgange.

Fra sommerfest til dimission og Lindefest bliver der skabt genkendelighed, der giver os noget at os glæde sig til og styrker fællesskabet i hverdagen.

Traditionerne folder sig ud som aktiviteter for de enkelte årgange og for hele skolen, som når vi hvert år fejrer, at Lindetræet i skolegården springer ud.

Det er et øjeblik, hvor hele skolen samles, og hvor Lindetræet bliver et levende symbol på den ånd og det fællesskab, der kendetegner vores skole.