Ny elev i 0. klasse 2027-2028
Herunder finder I relevante dokumenter til brug indskrivning og skolestart.
Fil_1
Fil_2
En skole med både historie og fremtid
Forældreskolens historie begynder i 1867, hvor en ung og visionær sydslesviger stifter en lille privatskole i Mejlgade i Aarhus. Ambitionen var klar: at forberede børn til Katedralskolen. Fra den spæde begyndelse var det altså faglighed og engagement, der bar skolen frem.
Skolen voksede hurtigt. Fra de første 17 elever i 1867 til 123 elever blot ti år senere – og endnu flere i årene efter. I 1926 fik skolen navnet Forældeskolen Aarhus, og tre år senere blev dørene åbnet for piger. Det blev begyndelsen på en ny tid, hvor skolen fik en stærk plads byens skoleliv.
I 1935 flyttede Forældreskolen til Marselis Boulevard, hvor vi stadig har vores hjem i dag tæt på by, skov og strand.
Gennem årene er bygningerne blevet moderniseret, og i 1962 blev skolen en selvejende institution, båret af forældrenes engagement. Det tætte samarbejde mellem skole og hjem har siden været en fast del af vores identitet.
En af skolens markante personligheder, overlærer Flemming Nielsen, samlede i 1970’erne Forældreskolens historie i en bog. Hans arbejde minder os om, at vi står på et stærkt fundament af værdier og traditioner – et fundament, der gennem mere end 150 år er blevet båret videre og udviklet.
Det giver os styrke og retning. Vi har respekt for det vi kommer fra, men altid med blikket rettet fremad.
Vores traditioner binder os sammen
På Forældreskolen har vi stolte og stærke traditioner, der i løbet af skoleåret minder os om, at vi hører sammen på tværs af generationer, klasser og årgange.
Fra sommerfest til dimission og Lindefest bliver der skabt genkendelighed, der giver os noget at os glæde sig til og styrker fællesskabet i hverdagen.
Traditionerne folder sig ud som aktiviteter for de enkelte årgange og for hele skolen, som når vi hvert år fejrer, at Lindetræet i skolegården springer ud.
Det er et øjeblik, hvor hele skolen samles, og hvor Lindetræet bliver et levende symbol på den ånd og det fællesskab, der kendetegner vores skole.