Om 1. - 3. klasse

I de mindste klasser på Forældreskolens bygger vi videre på de faglige og sociale færdigheder, som børnene er blevet præsenteret for i 0. klasse.

Hver klasse har en fast klasselærer og viceklasselærer samt en pædagog, som er tilknyttet klassen i et vist antal timer om ugen. Teamet samarbejder om det faglige, men i høj grad også om at sikre et velfungerende fællesskab i klassen. Tilstedeværelsen af pædagoger i klasserne sikrer blandt andet samarbejdet mellem børnenes tid i henholdsvis skole og SFO.

Fra 1. klasse vil børnene møde faglærere i alle fag. Det betyder, at en klasse kan have flere forskellige lærere, og at faglærerne har mulighed for at samarbejde om tværfaglige undervisningsforløb – for eksempel i dansk og billedkunst.

Social målsætning
Vi har i fællesskab formuleret en målsætning for Forældreskolens 0.-3. klasser:
Alle skal lære at tage ansvar for egne handlinger.

I praksis betyder det, at:

•  alle elever skal føle sig godt tilpas i klassen.
•  man skal respektere hinanden og hinandens forskelligheder.
•  alle må være med til at lege, og man inviterer dem, som ikke har nogen at lege med, til at være med.
•  man skal lade være med at hviske eller sige noget sårende om kammerater.
•  man skal lytte til hinanden og til de voksne.
•  alle hjælper hinanden.
•  alle er rolige i timerne.
•  alle deltager aktivt i undervisningen.
•  alle er forberedt til timerne.

Med andre ord: Vær mod andre, som du ønsker, de skal være mod dig.